fredag den 2. august 2013

Hjemmelavet Moondough


For en del tid siden fik de små mennesker skoldkopper. Heldigvis var de, trods udbrud over hele kroppen, i forholdsvis topform.

Ikke desto mindre så satte kedsomheden altså ind efter nogen tid. En uge, hvor man ikke må gå ud, var for meget.

Heldigvis findes det underskønne Pinterest, og hurtigt fandt vi en masse ideer, der kunne holde kedsomheden for døren.

Som for eksempel dette her hjemmelavede MoonDough, som koster en brøkdel af det "rigtige" at producere. Og hvem elsker ikke det?

Det er såre simpelt at lave - 8 del mel og 1 del olie. Blande, blande, blande.

Klar til leg!

Vi brugte 2 liter mel og 2½ dl olie til deres portion, og det var fint.

Fordi jeg er sådan en, der har appelsin aroma stående i køleskabet, så tilsatte jeg nogle dråber af det, og nu dufter det skønt.

Og ja, jeg har gjort det sammen med vores hjemmelavede modellervoks, og det er altså ret skønt, at det dufter sådan lidt citrusagtigt.

Det holder formen absolut fantastisk. Det er lidt alt det, som vådt sand ønsker at være. Det kan endda gemmes og bruges senere, og så er det nemt at rydde op. En støvsuger er som skabt til formålet.

Den store legede med det i en god time, og den lille var igang i to timer, indtil middagen blev serveret. Vi har brugt det en del gange efterfølgende.

Lene

Ps. Pinterest, jeg elsker dig!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar