søndag den 4. august 2013

Jeg fylder 40 år sådan cirka om lidt

Taget herfra.
For nogle måneder siden sad jeg til et møde, hvor vi alle sammen skulle give en kort præsentation af os selv. De andre fortalte om en rejse til Holland og en til England, og så var der en, der skulle til USA i 7 uger. Det var lidt kortere end de sædvanlige tre måneder, men hun havde været i Thailand 2 måneder tidligere på året, så det gik vist op.

Og mig? Jeg fortalte, at mine børn lå derhjemme med skoldkopper - og jeg kan ikke huske, om jeg rent faktisk lagde mit hoved ned på bordet i stille opgivelse eller om jeg bare tænkte på det. I hvert fald følte jeg mig ret træt, ikke særligt spændende og ja, meget opgivende.

Det gider jeg ikke at føle, så efter jeg havde gået rundt om mig selv et par dage og tænkt over problematikken, så fandt jeg på Listen.

Listen over de 40 ting, som jeg gerne vil gøre, inden jeg fylder 40.

Nogle af de 40 ting er bekymrende store. Men jeg har en mistanke om, at de måske godt kunne være ret magiske. Det finder jeg forhåbentlig ud af i løbet af de næste 4½ år.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar